Hvad gør du, når kedlen er kold, og oliefyret ikke starter?
1. Lyser den røde lampe?
Den røde lampe sidder typisk på selve oliefyret/brænderen og fungerer som genstartsknap. Lampen lyser, når fyret
er gået i stå på grund af en fejl eller på grund af mangel på olie.
Du kan prøve at genstarte oliefyret ved at trykke på lampen. Hvis lampen slukker, så vent 3-4 minutter for at se,
om fyret går i gang igen. Hvis fyret ikke kører, når du har genstartet 3-5 gange, kan det skyldes, at du mangler olie.
2. Er der olie nok på tanken?
Underjordiske tanke: Tjek oliestanden ved at stikke en pejlestok (eller pind) gennem pejlehullet, til du når bunden
af tanken. De sidste centimeter kan ikke suges op, så der skal være mindst 10-30 cm olie i tanken.
Overjordiske tanke: Tjek oliestanden på måleren og husk, at de nederste 8-10 cm typisk ikke kan suges op. Hvis tanken
er tom kan du bestille fyringsolie hos AB Fyringsolie..
3. Er der strøm til fyret?
Tjek afbryder, sikring og HFI-relæ. Se evt., om du mangler strøm andre steder i huset.
4. Er kedeltermostaten indstillet rigtigt?
Termostaten skal normalt være indstillet omkring 65 grader C.
5. Er overkogstermostaten udkoblet
Tryk hårdt på overkogstermostaten (grønne knap) for at sikre, at den er indkoblet.
6. Er der vand nok på anlægget?
Nogle kedler er udstyret med vandmangelsikring, der afbryder fyret hvis anlægget mangler vand. Er dette tilfældet,
skal der påfyldes vand.
Er fyret stadig dødt, er det rart at vide, at hjælpen kun er en opringning væk. Du er velkommen til at kontakte
vores samarbejdspartner Dansk Varme Service på e-mail info (at) danskvarmeservice.dk.
|
|
|